Alkohol · Dansk Honning · Mjød

Dansk Honning

Danske biavlere har årelange traditioner for at høste honning af højeste kvalitet, på biernes præmisser og uden brug af pesticider.  - på dansk jord - på biernes præmisser og - uden...
Læs mere om Dansk Honning

Mere om Dansk Honning

Danske biavlere har årelange traditioner for at høste honning af højeste kvalitet, på biernes præmisser og uden brug af pesticider. 

- på dansk jord
- på biernes præmisser og
- uden brug af pesticider.

Hvad er honning?
Honning bliver til, når bien indsamler og forvandler nektar til den dejligste sukkermasse, som vi kender som honning. Honning er biernes vinterforråd. Bierne lider ikke under at biavlerne høster honningen, tværtimod, fordi biavlerne erstatter honningen med en sukkermasse, som er ren og let for bierne at gemme og fordøje i de kolde og blomsterfattige vintermåneder. 

Bien er vigtig
Bien er en bestøver, fordi den flyver fra blomst til blomst med pollen fra andre blomster, som gør, at blomsterne bliver befrugtet og kan formere sig. Honningbien er én blandt mange bestøver af blomster, men fordi honningbien kan flyttes rundt, så er den egnet til bestøvning inden for landbrug og fødevareproduktion. 

Honningtyper
Honningen inddeles ofte ud fra de blomster, hvor biernes henter nektaren fra. Da blomsterne varierer meget i dufte og smag, så bliver honningen tilsvarende forskellig fra smagsoplevelser, som spænder fra den lys, mild honning til en mørk og kraftfuld smag. I Danmark kan du finde følgende honning fx blomsterhonning, som gerne er mild i smagen med en fin, karakteristisk duft; Lynghonning, som er mørk og krydret; Urtehonning, hvor hver krydderurt leverer en mørk og ganske karakterfuld honning; Lindehonning, som er mild i smagen og lys i farven; Rapshonning, som er meget mild og lys og krystalliserer hurtigt; Kløverhonningen er mild, lys og med en blid smag. Skovhonning er meget mørk og kaldes også for ”honningdug”. Skovhonningen er kendetegnet ved, at bierne henter den saft som fx bladlus indsamler, men ikke selv bruger. Bierne indsamler saften, og omdanner den til honningen.

Hvad kan honning bruges til?
Honning kan bruges til ALT, hvor du plejer at bruger forarbejdet sukker. Udover at forsøde din madlavning, så tilføjer honningen også smag afhængigt af hvilke blomster bien har trukket på.

Hvordan kan du hjælpe bien?
Køb dansk honning, så og plant mange blomster og træer, som bierne kan lide og køb økologisk, så du støtter op den landbrugsproduktion, som har mindst belastning på den danske natur.