Kaviarske

Kvaliteten af kaviaren afgøres i de fine, små smagsnuancer, og derfor er det ikke ligegyldigt, hvordan du spiser rognen. Spiser du kaviar med en sølvske, vil den oxidere og smage metallisk. Med en hornske, kan du derimod være sikker på, at kaviaren forbliver uspoleret. Horn reagerer ikke kemisk med fødevarer og forbliver derfor smagsneutralt.

 

Lidt historie...
De første optegnelser om udvinding af størens rogn, går tilbage til Batu Khan’s tid (Barnebarn til Genghis Khan) omkring 1240. Det var dog ikke før 1800-tallet at franskmændene begyndte at importere den kostbare spise fra området omkring det Kaspiske hav. For at konservere kavarien til transporten blev æggene dengang tilsat store mængder salt, i modsætning til den let saltede ‘’Malossol’’, som der typisk spises i dag. Import af sidstnævnte, blev først muligt da køletransporten blev opfundet. 

 

I slutningen af 1800-tallet opdagede man at rognen fra den atlantiske og hvide stør var af næsten lige så høj kvalitet som den russiske. Det førte til at delikatessen ofte blev serveret på værtshuse i Nordamerika og Europa, da den saltede smag opmuntrede til mere øldrikkeri, ligesom vi i dag kender det fra peanuts. Overfiskeri førte dog imidlertid til at disse arter nærmest var uddøde omkring 1915. Et fangstforbud blev indført, og ophørte først i slutningen af 50’erne. For de fleste er kaviar i dag forbeholdt festlige lejligheder pga. den høje pris, som for eksempel til nytår i forbindelse med champagnen.