Sennepsskeer

Sennepsskeen i horn er helt perfekt i sennepsglasset eller sennepskrukken, fordi en ske i horn til sennep er let og derfor ikke synker ned senneppen eller gør at sennepsskålen tipper. En hornske til sennep er også ideel, fordi horn er smagsneutralt og ikke reagerer med senneppen.

Sennep er blevet hot og har oplevet en voksende opmærksomhed og fornyelse de seneste år. Tidligere havde supermarkederne kun de klassiske sennepper som sød fransk sennep, dijon sennep og alm. stærk sennep. I dag er udvalget af sennep eksploderet, og du kan i dag købe gourmet sennepper med whisky, honning og chili. Samtidig er det muligt at købe sennepper fra fx Tyskland, Frankrig og England, som har stolte traditioner i at lave sennep. 
 

Valg af sennepsske

Det vigtigste i valget af sennepsske er, hvor langt skaftet er: Vi anbefaler de lange skeer til de høje sennepsglas og de mindre hornskeer til den lille sennepsskål. Tidligere havde vi flere forskellige sennepssker i horn, men da du i princippet kan brug alle vores hornskeer til sennep, så har vi reduceret udvalget af sennepsskeer til kun én: Den smukke sennepsske model ’s-form’.
 

Behandlingsvejledning

Det er vigtigt, at hornskeen ikke står fast i senneppen. Hornskeen må kun bruges i sennepsglasset eller skålen, mens du spiser. Når du er færdig med at bruge sennepsskeen skal du rengøre og tørre hornskeen grundigt.
 


Opskrift på Ekstra stærk sennep 

Da Sara og jeg flyttede tilbage til Bøvlingbjerg var vi så heldige, at vi kunne købe Bøvling Apotek af Teddy & Britta Pind. Teddy havde en opskrift på sennep, som han selv lavede i apotekets produktionsrum. Teddy stoppede med at lave sennep i 2009, og den oprindelige opskrift blev væk i flytning og oprydning. Teddy har dog fundet en opskrift frem, som kommer tæt på den originale sennep, som du finder herunder.  

 

Ekstra stærk sennep 

Ingredienser: 

30 gr. Colman’s gul sennepspulver 

20 gr. Colman’s  brun sennepspulver 

1 dl. alm. Lager eddike 

1 dl. vand 

2 spsk. Sukker 

50 gr. honning 

1 tsk. stødt gurkemeje 

½ tsk. chilipulver 

½ tsk. salt 

½ tsk. sort peber 

Evt. tilsættes udrørt kartoffelmel, hvis blandingen er for tynd – og kogt vand, hvis blandingen er for tyk.  

 

Sådan gør du:  

Sennepspulver blandes med eddike, vand, salt, peber, chili, gurkemeje, sukker og honning i en gryde og lad simre 15-20 minutter under konstant omrøring. 

Hæld blandingen i en skål, dæk til og lad den trække 1 døgn ved stuetemperatur. Blandingen blendes og køles ned, hvorefter du hælder den på rene patentglas og opbevares i køleskab. 

 

Hvad er sennep?

Sennep er et krydderi, som består af sennepsfrø, der blandes til en pasta sammen med eddike, vand, salt og eventuelt sødet med sukker eller honning og er krydret med et væld af forskellige krydderier, hvor kun fantasien sætter grænser.

Sennep bruges traditionelt gerne som krydderi til kød fx pølser, hamburgryg, sylte & medisterpølse og bør være en fast bestanddel på det kolde bord – sammen med øl og snaps.

 

Kradser – sennep med brød
En kradser er ikke en vegansk hotdog, alene fordi pølsen er udeladt. En kradser er ret, som består af et pølsebrød hvor sennep er hovedingrediensen. En kradser må gerne være stærk, så der må ikke spares på senneppen. Udover sennep, så indeholder en kradser alle de andre gode sager, som en dansk pølsevogn kan byde på fx ristede løg, rå løg, syltede agurker.