Redecker Børste
Mere om Redecker Børste
Redecker laver de flotteste, håndlavet børster baseret på gode materialer med respekt for naturen, dyr og mennesker. Redecker har produceret kvalitets børster siden 1935.
Sara anbefaler Redecker...
Vi har haft fornøjelsen af at møde familien Redecker i Bøvling, hvor de var på besøg for at bese Hornvarefabrikken. Det er nogle meget sympatiske mennesker, som deler mange af de holdninger, som vi har til håndværk, design og bæredygtighed. Derfor var børstene fra Redecker et helt naturligt valg for os.
Om Redecker
De første børster blev lavet i 1935 af Friedel Redecker, som havde gjort børstemageriet til sin levevej, fordi han var blevet blind i en ung alder. Friedel mestrede håndværket, og selvom meget har ændret sig, så er familien Redecker aldrig gået på kompromis med deres fokus på HÅNDVÆRK, DESIGN & KVALITET. I dag er 3. generation godt på vej til at overtage Bürstenhaus Redecker og føre virksomheden og håndværket videre i bedste stil.
Stor kollektion
I dag har Redecker en kæmpe kollektion af forskellige børste til alverdens formål fx svampebørste, hårbørste, hundebørste, støvbørster, skobørster, tøjbørster, hattebørster, fejebørster, koste, køkkenbørster, opvaskebørster, neglebørster, kosmetikbørster, tandbørster i træ, ansigtsbørster, barberkoste og meget mere.