Har du et HORN-SKE-KIT? Så har du alt, hvad du skal bruge for at slibe og polere din ske, så den bliver glat, blank og klar til brug.
Posens indhold
1. Én udsavet ske
2. Groft og fint sandpapir (korn 320 og 500)
3. Wienerkalk
4. Brun sæbe
5. En blød bomuldsklud
Sådan gør du
1. Slib skeen
Start med det grove sandpapir. Slib, indtil de største mærker er væk.
Derefter bruger du det fine sandpapir, så skeen bliver helt glat. Brug gerne 20–30 minutter – jo mere omhyggeligt du sliber, jo flottere bliver resultatet.
2. Gør kluden klar
Tag bomuldskluden og dyp den først i lidt brun sæbe. Dyp den bagefter i wienerkalken.
3. Polér skeen
Gnid skeen med kluden i 20–30 minutter. Efterhånden bliver overfladen mere og mere blank og flot.
4. Klar til brug
Når du er færdig, skyller du skeen i lunkent vand og tørrer den af med en ren klud.
Tillykke! Nu er din ske klar til at blive brugt.
Youtube
På Youtube kan du se, hvordan Victoria laver en hornske med hjælp fra vejledningen og kittet HORN-SKE-KIT.
Youtube: youtu.be/91N5984zWeM









